Vanadisdottirs
Asatro Side

De Gamle Guder i moderne tid

 

Min Far

Min far, Ole Gotved, har været asatro så længe jeg kan huske, hvilket jo nok har påvirket mig og min tro meget. Dog er der flere ting vi ikke er helt enige om, heldigvis.
En af de ting min far er god til, er at lave kvad. Her er et par eksempler:

Lukning af kredsen:
Ved brug blev veltjent
værktøj brudt
men kommer atter til ære
med tordenkilen
jeg kredsen lukker
og genfødt bli’r gamle guder.

Indledning til blót:
Oplev verden
med åbne sanser
og vætters venskab du vinder
de vætter skal være
vore vidner
når mægtige magter vi møder.

Høstblótskvad:
Nat er nu læng’re
end lyse dag
og efteråret kommer
men sommerens høst
i hus vi har
symbolsk vi bringer vort offer.

Til Magterne:
Skal sammen vi stå
og sende vor tanke
til Asgårds mægtige magter
For styrke gir’ Thor
forstand gir’ Odin
og trivsel får vi fra Frey.


Til dem der gik bort:
Vi sender vor tanke
til slægter som var
og alt hvad de gav os i arv
Det land hvor vi bor
de byggede op
af deres blod er vi børn


Til År og fred:

Vi sender vor tanke
til tiden der kommer
og alt hvad vi ønsker af den
men eet er at ønske
et andet, at få
for Norner vi nakken må bøje.

 

Jeg har også selv fiflet lidt med at lave kvad. Nogle af dem kan du se her

[Tilbage til "Lidt om asatro"]

[Top]