Vanadisdottirs
Asatro Side

Edda-oversættelser

Jeg har moret mig lidt med at oversætte nogle vers fra "Ældre Edda". Her kan du se resultaterne:

Først lidt fra Hávamál

 

12.

Ikke så godt
Som godt det siges
Er bryg for menneskers børn.
Jo mere du drikker,
Des mindre forstand,
Har du i hovedet dit.

  21.

Kvæg kender tid
at komme hjem
Går da fra sit græs.
Men uklog mand,
Han ikke kan
Føle når maven er fuld

 

35.

Du skal vide at gå,
Ej være gæst
Længe på sammen sted
Elsket bliver hadet
Som ikke forstår
I tide at gå fra en gård  

 

75.

Fæ skal dø
og Frænder dør
dø skal og jeg selv
men æren din
skal aldrig dø
om du et navn opnår.

76.

Fæ skal dø
og frænder dør,
selv jeg dør tilsidst.
Et jeg ved,
som aldrig dør:
er dom over hver en død.

115:

Aldrig du skal
en andens Hustru
Lokke til elskov i løn.

145:  

Blot ej for meget, 
bliv hellere hjemme,
thi gave kræver
en gengæld.


Så følger lidt fra den, desværre meget oversete Sigrdrífumál

vers 1 og 2.

Hil Dag
hil Dags sønner
hil Nat og Næ.
se på os
med øjne milde
og giv de siddende sejr. 

Hil Aser
hil Asynjer
hil dig, du moderlige muld
giv os to Ætlinge
ordkløgt og forstand
og lægende hænder mens vi lever.

24:

Mit tredje råd lyder:
På tinge du ej
toppes og trættes med tåber.
Den ukloge mand
ofte får sagt
mere vrøvl end han ved.

 

 

 

 


Herefter lidt spredte vers her og derfra.


Völuspá,  20
 

Da kommer møerne,
de meget vidende,
tre var de fra søen,
som under stammen ligger.
Urd er den ene,
den anden Verdande,
skåret i træ står,
at Skuld er den tredje.
De laver love,
de liv bestemmer,
for menneskers børn,
mænd og kvinders skæbne.

Hyndluljód 11:

Hørg han mig gav
Højt af stene

Smukt  nu stråler,
De sten som glas
I fæblod ved ny
Han farved’ dem røde
Altid var Óttar
Asynjerne tro.

 Hárbarðsljóð 24:

Odin får kæmper
I kampen faldne,
Men trællenes æt får Thor.

Grímnismál, 14:

Folkevang hedder,
hvor Freya bestemmer,
hun råder for sæder i sal,
den halve val,
hun vælger hver dag,
den anden halve er Odins.

Grímnismál, 43:

Ulls gunst
Og alle guders
Får den der dølger flammen,
Verden skal åbnes
For asernes sønner,
Når kedlen løftes af luen.

Lokasenna, 33:

Der er ej kuriøst,
at kvinde får mand,
til elsker eller ægte
.

Fjölsvinnsmál, 48-50:

Vel er du kommet,
min vilje er opfyldt,
efter hilsen kommer kys.
Et så frydefuldt syn,
de fleste vil glæde,
som har til en anden attrå. 

Længe jeg sad,
på Lyfjabjerget,
vented’ dig dag efter dag.
Som jeg det bød,
blevet det er,
du kom, mand, til min sal. 

Som jeg har længtes,
savnet din kærlighed,
og du higet efter min elskov.
Nu er det sikkert,
at sammen vi skal,
leve til livet er slut.

Vaftrudnirsmál, 47:

Én datter føder
Alfehjul
Førend hun tages af Fenris
Gylden hun rider

Når guder er væk

Møen skal følge sin mor.

   Vegtamskviða, 6:

Vegtam jeg hedder
Er Valtams søn
Fortæl mig om Hel
Jeg taler om verden
For hvem er bænke
Bugnende belagt
Med strålende  guld
Er sæderne fyldt.

  Vegtamskviða, 7:

Til Balder vi
har brygget mjød
med skjold er dækket
den skære drik.

 

 

Hvem ved, måske dukker der flere op.
Indtil da, kan du kigge lidt på mine egne kvad
[Top]