Vanadisdottirs
Asatro Side

Mine egne kvad

Her er nogle af de kvad jeg selv har lavet til forskellige lejligheder

Da Solbjerg Blótlaug skulle have indviet sit horn, lavede jeg følgende kvad:   

Til Hornet:

Med dette horn
vi hylder Regin
hver på vores vis.
Må magterne vie
og værne vort laug
der gavner den gamle skik.

Senere ved samme blót lavede Robert og jeg en ofring, som blev ledsaget af følgende kvad:

Til ofringen:

Vi ofre det brød
der bagtes til jul
for frugtbarheden at fremme
med ægget vi vætter
og alfer vil ære
med æblet ungdommen hylde.

Med moderlig mælk
vi magterne mildner
for sol over sneen har sejret.
Nu våren er inde
for velstand vi blóter;
Tag godt imod vore gaver.

Ved vores midvinterblót slagter vi gerne en ged. For et par år siden kom følgende kvad, som også er kommet med på min cd:

Midvinterkvad  

Et dyr er slagtet
Vi skikken følger
Og indta’r kødet
Til ære for guder.
Når kredsen sluttes
Vor kraft er samlet
Og blótet styrkes
Med blod fra offerdyr.

For solen synker
Og stiger igen
Og efter vinter
Våren følger

Da mine gode venner, Joyce og Rogier skulle giftes på Island i 2006, lavede jeg dette kvad til dem:

Bryllupskvad – engelsk

You drank of the horn,
Laid your hands on the ring
Made your toast to Freya,
To Frigg and to Thor.
You spoke out loudly,
Of the love that you share.
In Vårs name I now
Pronounce you as married!

 


Flere følger sikkert..............

[Top]