Rævetofte

Rævetofte blev bygget i 1868 af Andreas Mikkelsen Rytz. Han er Gudrun Victorias tipoldefar. Han byggede gården i forbindelse med at han blev gift med Anna Magdalene Gejl og dengang var den nuværende garage stuehus.
Andreas døde ret tidligt, i 1886, hvorefter hans søn, Henrik Peder Rytz overtog gården og blev gift med Therese Due. Han byggede kampestensladen.
Henrik faldt i 1. verdenskrig på østfronten, 25.-3.-1916, hvorefter Therese drev gården videre indtil ældste søn, Ejner Due Rytz var gammel nok til at overtage. Han byggede så det nuværende stuehus i 1937, hvor han blev gift med Gudrun Lilholdt fra gården Fasbro på Løjt. Senere byggede han svinestalden, bygningen længst mod øst.
Den ældste datter, Ellen Margrethe Rytz overtog så sammen med sin mand, Ole Gotved, Rævetofte i 1968 og flyttede ind i 1971.
Ejnar og Gudrun levede videre mange år efter, Ejnar døde i 2004, 97 år gammel, Gudrun døde i 2006, 98 år gammel.
Ole byggede stalden større, så den blev sammenhængende med svinestalden og byggede også maskinhuset længst mod nord.

I 2002 synes Ellen og Ole det var tid til et generationsskifte, og så overtog deres datter, Gudrun Victoria og hendes mand Robert gården. Robert valgte at flytte i 2009, men jeg bor her endnu med vores fælles børn, Alfrida og Ingvar.

Der er nu 7,5 hektar jord til gården, hvoraf noget er pagtet ud til naboen, da jeg ikke vil drive den selv.

Der er flere billeder af gården her.

Hjem